TARGIT BI Suite øger kvaliteten af beslutninger, der træffes hos Neu Kaliss Spezialpapier. Udover at støtte kvalitetssikringen indenfor produktionen bliver TARGIT Business Intelligence brugt inden for administration (marginal omkostning), marketing og salg (omsætning, kvantitet, omsætningsforudsigelser og styringen af modtagne konti) og regnskab (omkostning og balance).
Matthias Heim, chef for administration, produktionsplanlægning og IT i Neu Kaliss Spezialpapier, klarlægger fordelene ved IT-løsningen: ”Vi er nu i stand til at træffe beslutninger ud fra dokumenteret viden, ensartede og korrekte data fra alle vores forskelligartede IT-systemer, og beslutningerne træffes derfor baseret på et realistisk indblik i vores forretningsaktiviteter”.
For at sikre hurtige svartider, når data skal analyseres, er de store mængder data i virksomhedens IBM AS/400-system blevet organiseret i et datawarehouse sammen med data fra andre forskelligartede systemer. TARGIT BI Suite ligger oven på det datawarehouse og gør det dermed muligt for medarbejderne hos Neu Kaliss Spezialpapier at analysere alle aspekter af virksomhedens data.
BI understøtter kvalitetskontrol
Neu Kaliss Spezialpapier besluttede at implementere en Business Intelligenceløsning, fordi de havde et behov for brugervenligt og klart at kunne visualisere information. Virksomheden var på udkig efter et værktøj, der ville muliggøre hurtigere og bedre beslutninger, og de valgte TARGIT BI Suite pga. af løsningens brugervenlighed. Hele TARGIT-projektet hos Neu Kaliss Spezialpapier blev afsluttet på 3 måneder. I begyndelsen af projektet gennemførte man adskillige workshops for at analysere informationsbehovet og for at forberede datakonsolidering, og efter løsningen gik i luften gennemgik IT-administrationen hos Neu Kaliss Spezialpapier en tre-dages workshop. Dette sikrede en gnidningsløs introduktion af TARGIT BI Suite i virksomheden og gav samtidig organisationen den know-how, der var nødvendig for at tilpasse løsningen til virksomhedens behov.
De 135 medarbejdere hos Neu Kaliss Spezialpapier producerer 8.000 tons specialpapir hver år, og hvert et gram skal være af meget høj kvalitet. I adskillige testserier i løbet af produktionsprocessen bliver en stor mængde data indsamlet. Den faktiske værdi skal ramme inden for en meget tæt margin af en specificeret værdi, og ved afslutningen af en testserie skal producenten fastlægge og bekræfte kvaliteten af papiret. Testrapporterne sendes herefter til kunderne som en garanti for kvaliteten. Siden september 2005 er denne kvalitetssikring blevet udført ved brug af TARGIT BI Suite.