Choose your preferred language

Show in English Show in Dansk
Del:

SuperGros

Sælger flere produkter med færre salgskampagner

”Vi havde en række test-cases sammen med flere leverandører og baseret på analyser fra TARGIT BI Suite, formåede vi at minimere antallet af salgskampagner og samtidigt sælge flere varer fra hylderne. Dette gjorde vi ved blot at udnytte viden fra vores datakilde. Det er enormt stærkt for os, fordi det ofte er marginalerne, der er med til at sikre et sundt dækningsbidrag for købmanden på hver enkelt vare. Selvom en række andre BI-værktøjer formentlig kan det samme, er vi meget tilfredse med at have valgt TARGIT BI Suite”, fortæller Anne Fivelsdal, analyse - og spacemanagement chef i SuperGros.

anne-fivelsdal-supergros-targit-business-intelligence SuperGros introducerede et antal faste KPI’er (key performance indicators), som måler på varernes prisniveau, leverandøren, placeringen i butikken, varekategoriernes rolle og afviklingen af salgskampagner. SuperGros opsamler dagligt salgsdata fra alle kædens butikker, og flere rapporter autogenereres fra TARGIT BI Suite og distribueres til ledelsen via e-mail, så det er nemt at følge op på de seneste tal. Det er primært de steder, hvor salgstallene ”lyser rødt”, at analyserne giver anledning til konkrete handlingsplaner, og i den forbindelse foretager SuperGros og kæderne sammen med leverandøren en nøje vurdering af, hvor problemerne kan ligge.

TARGIT-analyser bruges til sparring ”For det første sidder vi nu med de samme værktøjer i det samme ”cockpit”, således at vi undgår mange af de klassiske diskussioner om, hvilke data der er de rigtige. Nu har vi kun ét opdateret datasæt at tale ud fra. Det er et utrolig stærkt værktøj for os, når vi sammen med leverandørerne skal analysere, hvorfor en given vare eksempelvis ikke sælger helt som forventet, eller hvorfor en leverandør er med til at trække bruttoavancen den forkerte vej for kategorien. Vi bruger ikke TARGIT-analyserne til at kritisere vores leverandører udfra - vi sigter mod at udnytte tallene til at blive en bedre sparringspartner for vores leverandører. Det gør det langt nemmere for os at se, hvor vi kan optimere vores forretning”, siger Anne Fivelsdal og konstaterer, at det ganske enkelt skulle være TARGIT BI Suite.

Hun uddyber: ”Vi kiggede ikke på så mange andre løsninger. Vi har helt sikre på, at det var TARGIT BI Suite, vi ville have, fordi filosofien om brugervenlighed, nem adgang via en net-klient og strategien om færrest klik passede perfekt til vores brugere, idet de ikke nødvendigvis har flere års erfaring inden for BI”.

Super-TARGIT-Business-Intelligence SuperGros har mere end 200 leverandørbrugere koblet op på TARGIT-løsningen, og alle brugere har adgang til opsamlede data fra de dagligvarebutikker, de hver især leverer til. SuperGros, kædekontorerne og en række butikker har også adgang til løsningen, og dermed har SuperGros skabt et meget ensartet miljø for vidensdeling omkring salgsdata fra detailhandlen, og det har medført en række fordele.

Mere info

VIl du have mere info?
Indtast mail eller telefonnummer her:
Send

Kontaktinfo afsendt...

Vinduet lukker om 5 sekunder.

preload preload preload preload preload preload preload