”Dynamikken hos de enkelte medarbejdere blomstrer op, når de hver dag kan følge deres egne resultater og kan se om de salgsmæssigt har ramt rigtigt. Jeg tror, det er det visuelle element i softwaren fra TARGIT, der gør det. Det er faglighed, der bliver konverteret til salg”
Konkurrencen på markedet for briller og kontaktlinser er intens og resultaterne afgøres ofte af de sidste marginale forbedringer. Ledelsen i optikerkæden Thiele ønskede større fokus på salgsresultaterne og beslutningen om et nyt butikssystem (til at håndtere salg, registrere kunder, varer, etc.) var anledningen til også at anskaffe en Business Intelligence løsning. Løsningen skulle bidrage til at give medarbejdere og ledelse større indsigt i salg og præstationer – både i den enkelte butik og på landsplan.
For Thiele var løsningen TARGIT
”Vi skulle finde et nyt butikssystem og det endte faktisk med, at vi valgte det system, hvor vi kunne få TARGIT med”, siger Ole Bentzen, direktør for Thiele. TARGIT gav mulighed for at analysere på salg og performance i alle led – fra den enkelte medarbejder, over den enkelte butik til forretningsområder og hele kæden. ”I TARGIT løsningen kan vi følge med i, hvor meget hver enkelt butik har solgt i går eller over en periode. Vi bruger det til at give et skulderklap til dem, der sælger godt, og til at undersøge de butikker nærmere, der ikke sælger så godt. Det giver os et godt indblik i de hårde facts, som vi så kan bruge som baggrundsviden, når vi skal kigge nærmere på tingene.” Ude i de enkelte butikker følger butikscheferne tallene dagligt. Både deres egne og tallene fra kollegerne i kæden.
TARGIT Business Intelligence Suite henter data fra økonomisystemet CB Retail, som er placeret på SQL servere fra Microsoft. Thiele forventer også at udvide BI-løsningen til at inkludere data fra virksomhedens økonomisystem, der kører på AS400 servere fra IBM.
Værdi på bundlinien
TARGIT har medført mærkbare forbedringer hos Thiele. Medarbejderne kan hurtigt se, om konkrete initiativer fungerer eller ej og har bedre mulighed for at optimere deres arbejde. ”Dynamikken hos de enkelte medarbejdere blomstrer op, når de hver dag kan følge deres egne resultater og kan se om de salgsmæssigt har ramt rigtigt. Jeg tror, det er det visuelle element i softwaren fra TARGIT, der gør det. Det er faglighed, der bliver konverteret til salg”, siger Ole Bentzen.
Fra top til bund er der sket fremskridt på den bundlinie, der altid er den ultimative målestok for, hvordan forretningen går. ”Den optimering, som vi har opnået ved hjælp af TARGIT, kan mærkes på bundlinien. Vi startede i sommeren 2003 og i forhold til markedets performance på vores område, har vi ved hjælp af TARGIT gjort det omkring 15-20 procent bedre nu”, siger Ole Bentzen.