Jeg har efterhånden arbejdet med business intelligence (BI) og analytics i mange år, og der er noget der undrer mig: Når man nu bruger så mange kræfter på analyse, design og udvikling af et datawarehouse eller en anden dataplatform, hvorfor er valget af en BI-frontend så ikke omfattet af en tilsvarende omhu? Det er jo den der gør hele forskellen, når data skal formidles og bruges i sidste ende.
Der findes ikke én rigtig frontend til alle – men der findes et rigtigt valg til din organisation. Og det valg bør forankres i den overordnede datastrategi, som mange af os mener har fire søjler:
Frontend bliver ofte koblet med People, og det giver mening: Brugerne skal kunne navigere intuitivt, og værktøjet skal føles moderne og indholdet dækkende i forhold til deres behov. Men det er langt fra hele billedet.
Frontend skal understøtte de Processes, som er kritiske for organisationen, og det handler ikke kun om dashboards. I den datadrevne organisation kan det være lige så vigtigt, at frontend understøtter webhooks eller dybe links til entiteter i andre systemer, hvor den egentlige opfølgning skal finde sted. Eller at frontend gør det let at opsætte agenter, som overvåger og notificerer om afvigelser fra normalen eller fra fastsatte mål.
Frontend kan heller ikke ses uafhængigt af den øvrige Technology. Nogle frontendværktøjer rummer funktioner til datamodellering og self-service, som kan reducere behovet for dyrere teknologier eller reducere afhængigheden af eksterne konsulenter. Men de muligheder udgør også en risiko, fordi de fx kan ”forurene” generelle navnestandarder eller kompromittere sikkerhedsmodeller. Frontend valget skal ses i sammenhæng med både en governance model og med den øvrige teknologi.
I en moderne og datadreven organisation ses Data som en strategisk ressource. Det betyder at fx IT-infrastruktur, datakvalitet og datasikkerhed handler om at generere, vedligeholde og sikre et aktiv, som skal være egnet til at skabe værdi efterfølgende. BI frontend-værktøjer spiller sjældent en rolle i selve dataproduktionen – men deres evne til at formidle data har stor indflydelse på, om data reelt bliver en strategisk ressource.
Tilbage til People: Er det faktisk kun dine kolleger, der skal bruge løsningen – eller også eksterne interessenter? Skal data også leve på en hjemmeside, eller præsenteres i distribuerede rapporter til eksterne parter? Svaret på det spørgsmål bør også påvirke dit frontend-valg.
Der er mange spørgsmål og behov, og jeg kunne liste mange flere. Det kan være fristende at ty til online sammenligningsværktøjer, når man står over for valget af en ny løsning. Men hvor hjælpsomme er disse egentlig?
Mange af de mest populære sammenligningssites baserer sig på vurdering af forholdsvis få parametre. Det betyder, at de ikke nødvendigvis dækker de aspekter, der er vigtigst for netop din forretning. Andre platforme forsøger at favne bredt og inkluderer lange lister af værktøjer – men her melder spørgsmålet sig: Er der overhovedet brugt tid nok på at vurdere hvert enkelt værktøj grundigt? Og hvordan ser det ud med vedligeholdelsen af vurderingerne, når nye versioner af værktøjerne frigives?
Sammenligningsværktøjerne skal bruges med omtanke. En kvalificeret beslutning kræver mere end en hurtig tabel – den kræver indsigt, kontekst og en forståelse for både behov og alternativer.
Derfor har vi i Verifi udviklet Frontend Compare - et værktøj, der sammenligner de BI-platforme, vi oftest støder på, og har dybest erfaring med: Power BI og TARGIT - både on-prem og i SaaS-udgaver.
Frontend Compare er ikke bare en klassisk vurdering af styrker og svagheder. Værktøjet dækker mere end 50 parametre, som hver især omfattes af en rating som opdateres og motiveres mindst to gange årligt. Dermed er beslutningsgrundlaget altid aktuelt og transparent.
Værktøjets over 50 parametre er fordelt på syv kategorier, som er:
Værktøjet giver mulighed for at vægte betydningen af både de enkelte parametre og de overordnede kategorier. Dermed kan der opnås et yderligere kvalificeret overblik med afsæt i kundens behov og prioriteringer, fx i forhold til funktionelle krav, datastrategi og governance.
Anbefalingen er at en sådan vurdering gennemføres på en workshop som erfaringsmæssigt tager mindre end to timer, når de rette deltagere stiller op. Det omfatter fx en frontend specialist fra leverandøren og både tekniske og forretningsmæssige ressourcer samt en DPO eller anden sikkerhedsansvarlig fra kunden.
Vi har desuden udviklet en demo-version af Frontend Compare, som kan tilgås via Verifis hjemmeside. Den erstatter ikke en egentlig evalueringsworkshop, men giver et indblik i, hvorfor en grundig vurdering gør en forskel.