Er du vores nye IT-administrator?

Vi er på udkig efter en dygtig IT-administrator til vores kontor i Aalborg, som kan varetage IT-driften på fire lokationer fordelt i Danmark og USA. Du kommer til at arbejde med alt fra netværk, licens-håndtering og server-vedligeholdelse til IT-infrastruktur.


Lokation

Aalborg, Danmark

 

Vi kan tilbyde

Hos TARGIT kan vi give dig en arbejdsplads, hvor der er:

  • højt til loftet
  • plads til dig og dine idéer
  • en fantastisk kombination af både kompetente og ret sjove kollegaer fra 23-65 år
  • sundhedssikring, så du er i de bedste hænder, hvis uheldet skulle være ude
  • og sidst, men ikke mindst, massage-, morgenmads- og frokostordning samt sodavand, frugt og bland-selv-slik ad libitum

Vi vil gerne se os selv som ét samlet team – ja, en stor familie. Hos TARGIT er trivsel og socialt samvær i fokus, og netop derfor er vi også virkelig stolte af, at størstedelen af vores medarbejdere har været hos TARGIT i mange, mange år. Vores ”ældste” jubilar kan fejre, intet mindre end, 30-års jubilæum i år. Er du først en del af teamet, kan det være svært at give slip igen!

 

Om jobbet

Du er uddannet IT-supporter eller har en lignende uddannelse. Du bør have +2 års erfaring. Det er en fordel, hvis du har kendskab til nedenstående arbejdsområder, men det vigtigste er, at du brænder for IT, kan lære fra dig, og tager ansvar.

Du trives med, og formår selvstændigt, at håndtere flere forskellige typer opgaver samtidig med, at du bevarer overblikket.

TARGIT har infrastruktur/brugere på tre lokationer (Aalborg, Tampa Florida og Dublin Ohio), og yderligere brugere på hjemmekontorer og et kontorfællesskab i Hellerup.

Dine arbejdsområder bliver blandt andet:

  • At hjælpe brugere med små og store IT-udfordringer
  • At understøtte hardware (PC, smartphones, printere, AV-udstyr mv.)
  • At supportere software/systemer (Windows 10/11, Microsoft 365, Sharepoint Online, MS Teams osv.)
  • Bestilling, modtagelse, registrering, konfiguration og opsætning af nyt og eksisterende IT-udstyr
  • Licens håndtering
  • Access management (Active Directory, Azure Active Directory, Office365, Salesforce m. fl.)
  • IT-infrastruktur (IT-netværk, telefoni, videokonference o.l.)
  • Server vedligeholdelse (opsætning, opgradering, patch management, overvågning mv.)
  • Implementering, vedligeholdelse og dokumentation af services og procedurer, herunder også vejledninger til brugerne

 

Om dig

TARGIT forestiller sig, at du:

  • Du har en relevant it-faglig uddannelse som fx IT-supportuddannelsen eller har erfaring fra tilsvarende stilling
  • Er serviceminded og leverer en venlig og hjælpsom indsats, så opgaven altid bliver afsluttet på den mest optimale måde
  • Er åben for at arbejde med forskelligartede opgaver
  • Arbejder ansvarligt og selvstændigt
  • Har kendskab til Azure, Office365 og SharePoint online og erfaring med Microsoft-platforme
  • Er udadvendt og brænder for at hjælpe andre med deres IT-problemer og yder venlig brugerservice
  • Har gode kommunikationsevner og god til at dele viden
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber både i skrift og tale
  • Er initiativrig, proaktiv og har en positiv indstilling til forandringer

 

Hvem er vi?

TARGIT er en ledende udbyder af business intelligence software til et væld af forskellige brancher og virksomheder rundt om i hele verden.

Vi er samlet set 65 ansatte fordelt på vores kontorer i Aalborg og Tampa og Ohio i USA. Derudover har vi distributører og partnere i en lang række europæiske lande og i Sydamerika.  

Vi holder ved vores danske rødder samtidig med, at vi stræber mod at skabe et dynamisk og udfordrende miljø for alle ansatte med et klart mål om altid at være et skridt foran i en verden, hvor forandring er hverdag. Vi er en fleksibel arbejdsplads, som ønsker at fremme kreativitet, fællesskab og opfindsomhed. 

 

Ansøg nu

Skriv "Ansøgning: IT-Administrator " i emnefeltet og send din ansøgning og CV til hr@targit.com hurtigst muligt. 

Start: Hurtigst muligt 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

For yderligere spørgsmål til stillingen kontakt CTO, Tommy Jensen, på tlf. 96231900 eller tj@targit.com. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Opslået 22-08-2022