da

TARGIT lancerer ny Decision Suite 2017

oktober 27, 2016
Med TARGIT Decision Suite 2017 lancerer TARGIT sin hidtil mest avancerede udgave af virksomhedens Business Intelligence-løsning. TARGIT Decision Suite 2017 byder blandt andet på en lynhurtig indbygget database og helt nye visualiseringsværktøjer, der fortæller kunderne, hvordan deres virksomhed kører. Det giver øget magt over virksomhedens datakilder.

Hjørring, d. 27. oktober 2016 TARGIT, Danmarks største BI-udviklingshus, har i dag løftet sløret for selskabets længe ventede TARGIT Decision Suite 2017. Løsningen byder især på tre store nyheder: TARGIT InMemory, forbedrede design- og visualiseringsmuligheder samt helt nye værktøjer, der letter brugernes arbejde med løsningen. Det gør, at TARGIT Decision Suite 2017 kan integrere, visualisere og dele data bedre og hurtigere end nogensinde før.

“Alle de nye ting i TARGIT Decision Suite 2017 er udviklet ud fra en vision om at sikre en succesrig BI-implementering, der rækker langt ud over udnyttelsen af data. Vi ønsker også at være med til at ændre hele beslutningskulturen hos vores kunder, så de får nemmere ved at bevæge sig væk fra formodninger til fordel for beslutninger baseret på data og fakta. Hele platformen er i seneste aftapning en fuldt integreret og komplet løsning, der ud over helt nye visualiseringsmuligheder også giver adgang til vores nye InMemory-database. Det sikrer øjeblikkelig adgang til hundredvis af datakilder og gør samtidig virksomhedens beslutningsgrundlag endnu mere komplet. TARGIT Decision Suite handler således i høj grad om at give vores kunder muligheden for at træffe de rigtige beslutninger hurtigere, lyder det fra TARGITs CTO Ulrik Pedersen.

TARGIT Decision Suite 2017 indeholder:

  • TARGIT InMemory: som noget helt nyt introducerer TARGIT sin egenudviklede integrerede database med tilhørende back end-værktøjer. TARGIT InMemory supplerer eksisterende datawarehouse-arkitektur og er udviklet som en metode til at skabe lynhurtig adgang til real-time analyser og hidtil usete muligheder for at dykke ned i meget store datamængder. TARGIT InMemory understøtter løsninger på enhver platform uafhængigt af den eksisterende IT-infrastruktur hos kunderne.
  • Data Discovery Unlimited: TARGIT InMemory driver også TARGITs Data Discovery-modul, der giver mulighed for at integrere data fra et væld af datakilder – hurtigere end nogensinde før. I den nye version har TARGIT endvidere fjernet tidligere begrænsninger på datamængder.
  • Forbedrede datavisualiseringsmuligheder: TARGIT Decision Suite 2017 byder på et helt nyt bibliotek af moderne diagrammer og kort, som nu kan formateres på et utal af måder. Version 2017 giver også for første gang adgang til et delvist åbent API, der gør det muligt at integrere diagrammer.

   Integreret portal: For at gøre brugerne så selvhjulpne som muligt introducerer den nye løsning et helt nyt popup-website, en såkaldt splash screen, der giver adgang til de seneste tips og tricks, brugervejledninger og eLearning-moduler fra TARGIT. Virksomheder kan også integrere deres egen portal og websider i TARGIT, så de kan personalisere budskaber til brugerne.

  • Ny startside: såvel nye som eksisterende brugere får nu endnu nemmere adgang til funktioner, der hjælper dem med at styre og udnytte deres analytiske datagrundlag. En vifte af nye muligheder for at skræddersy løsningen øger brugervenligheden og gør det nemmere at navigere rundt i og organisere dokumenter.
  • Skemalagte opgaver: TARGIT Decision Suite 2017 automatiserer brugen af løsningen yderligere ved at vise et lettilgængeligt overblik over alle skemalagte opgaver, alarmer og notifikationer på tværs af alle brugere og modtagere af information. Filtrering, søgefunktion, administration og oprettelsen af planlagte opgaver gør, at løsningen automatisk advarer om deadlines uden manuel indblanding.
  • Mobility: TARGITs mobile platforme er også opdateret med lanceringen af TARGIT Decision Suite 2017. Det sker for at sikre en konsistent brugeroplevelse på tværs af platforme. Kendte funktioner fra pc-udgaven er tilføjet mobil-versionen sammen med en lang række features, der kun findes til mobil-udgaven. Det gør det blandt andet nemmere at tilgå data, mens man er på farten. Man kan fx åbne analyser direkte fra en e-mail eller få et pre-view, før man åbner dem.

For yderligere information om TARGIT Decision Suite 2017, se: www.targit.com/2017

For yderligere information, kontakt venligst:

Morten Sandlykke, CEO, TARGIT, tlf. 26 32 19 19 eller e-mail: ms@targit.com

Presseservice: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 eller e-mail: jacob@langepr.dk


Om TARGIT

TARGIT er Danmarks største BI-udviklingshus. Kerneproduktet TARGIT Decision Suite anvendes af kunder over hele verden, og løsningen er udviklet med henblik på at skabe indsigt i og overblik over virksomhedens data langt hurtigere, end det før har været muligt. TARGIT Decision Suite byder på visuelle værktøjer til analyser, rapporter og dashboards i én integreret løsning, der kombinerer en centralt styret BI-platform med fleksibiliteten ved mange decentrale brugere – uden at gå på kompromis med sikkerheden. Brugerne har således størst mulig frihed til selv at skabe deres egne rapporter og analyser, så IT-afdelingen ikke bliver flaskehals. TARGIT handler dog ikke kun om software. Virksomheden tilbyder metodisk rådgivning om BI, der leveres af et team af dedikerede medarbejdere og højt specialiserede partnere over hele verden. Det sikrer, at TARGIT kunder er blandt de mest tilfredse BI-brugere i verden. Læs mere på targit.com eller følg os på Twitter @targit



BI Trends


BI Trends