da

TARGIT henter Michael H. Andersen som ny CTO

februar 14, 2018
Michael Andersen bringer mange års erfaring i ledelsesteamet
Bestyrelsen i TARGIT har annonceret, at Michael Holmberg Andersen tiltræder som TARGITs nye Chief Technology Officer efter, at han har været konstitueret CTO siden december 2017.

Michael vil i sin nye rolle styrke ledelsesteamet inden for produktudvikling, som er et nøglekomponent i TARGITs vækststrategi. Ansættelsen af Michael, som tidligere også var en del af TARGITs bestyrelse i et år, forstærker TARGITs strategi om at møde kundernes fremtidige behov.

Ifølge BARCs årlige analyse 'The BI Survey 2017' rangeres TARGIT højest, når det kommer til kundetilfredshed, og det vil vi fortsætte med: ”Mens vi står stærkt i forhold til at have et integreret produkt med en stor gruppe tilfredse brugere, vil vi være tydeligere på, hvad vores roadmap er for produktet, så det i endnu højere grad møder vores kunders behov og forbedrer brugeroplevelsen yderligere. Med Michael på vores team har vi taget et stort skridt i den retning,” siger TARGITs CEO Leif Vestergaard.

Før tiltrædelsen i TARGIT var Michael Executive Vice President i softwareudvikling i KMDs Software Center. KMD udvikler software til kunder fra Danmarks private og offentlige sektorer, hvoraf flere anvender TARGIT Decision Suite i samspil med andre KMD softwareprodukter.

Inden KMD var Michael 15 år i ledelsen hos SimCorp, hvor han som Senior Vice President havde ansvaret for produktudviklingen og produktledelsen i Sverige og Finland.

”Jeg ser frem til at lære TARGITs kunder at kende og sikre, at TARGIT Decision Suite fortsat lever op til deres forventninger,” siger Michael. ”Mit mål er, at vores produkts funktionalitet og teknologi er den bedste inden for business intelligence.”

Om TARGIT

TARGIT er en ledende udbyder af business intelligence (BI) software til små og mellemstore virksomheder. TARGIT har udviklet BI og analyse-produkt TARGIT Decision Suite. Med fokus på mennesker er det vores mission at transformere virksomheder ved at synliggøre informationer, så alle i organisationen får den information de behøver for at tage bedre beslutninger hurtigere. TARGIT Decision Suite er den eneste BI-platform, der tilbyder datavisualiseringsværktøjer, brugervenlige analyser, rapportering og dashboards i én integreret platform. TARGIT kombinerer kontrollen af en centraliseret BI-løsning med fleksibiliteten ved en decentraliseret robust og sikker løsning. Platformen tilbyder mange løsningsmodeller, der gør det muligt at få al nødvendig information ud til hele organisationen. Udover en lang række skabeloner tilbyder TARGIT Decision Suites også et indbygget værktøj med muligheden for at specialfremstille diagrammer, rapporter og analyser og dermed undgå IT flaskehalse.


Data Driven Organization Ebook


Data Driven Organization Ebook Ad