da

Førende international fiskekoncern vælger TARGIT

maj 23, 2018

Espersen, førende på verdensplan inden for produktion af hvidfisk, indgår i et samarbejde med TARGIT

Aalborg, Danmark – Den danskfødte globale fiskekoncern, Espersen, der er anerkendt for bæredygtige produkter i høj kvalitet, og førende på verdensplan inden for produktion af hvidfisk, har valgt TARGITs omfattende BI og analytics platform til finans- og salgsrapportering.

Med mere end 80 års erfaring inden for fiskeindustrien leverer Espersen til nogle af de største, multinationale fødevarekæder i verden med kunder i Europa, USA og Australien. 

Firmaet har desuden produktionsfaciliteter i Danmark, Frankrig, Litauen, Polen, Rusland, Spanien og Vietnam. Espersens produkter spænder fra frosne filetter til specielle udskæringer og butterdejsprodukter. 

”Vi er internationalt anerkendt for vores bæredygtige tilgang gennem hele værdikæden og for den høje kvalitet af vores produkter,” udtaler Espersens CEO, Klaus Nielsen. ”I takt med, at forbrugernes interesse i at handle med virksomheder, der har et bæredygtigt fokus, øges, og der samtidig er et større fokus på fisk som en vigtig kilde til nærende mad, er vi ikke i tvivl om, at TARGITs platform kan bidrage til vores fremtidige vækst.”


”Espersen er en missionsdrevet virksomhed, som har samme fokus på effektivitet og innovation som TARGIT,” fortæller TARGIT CEO, Leif Vestergaard. ”Vi glæder os til at hjælpe dem mod bedre, datadrevne beslutninger, så de fortsat kan revolutionere fiskeindustrien."


Om TARGIT
TARGIT er en ledende udbyder af business intelligence (BI) software til små og mellemstore virksomheder. TARGIT har udviklet BI og analyse-produktet TARGIT Decision Suite. Med fokus på mennesker er det TARGITs mission at transformere virksomheder ved at synliggøre informationer, så alle i organisationen får den information, som de behøver for at tage bedre beslutninger hurtigere. 

TARGIT Decision Suite er den eneste BI-platform, der tilbyder datavisualiseringsværktøjer, brugervenlige analyser, rapportering og dashboards i én integreret platform. 

TARGIT kombinerer kontrollen af en centraliseret BI-løsning med fleksibiliteten ved en decentraliseret robust og sikker løsning. Platformen tilbyder mange løsningsmodeller, der gør det muligt at få al nødvendig information ud til hele organisationen. Udover en lang række skabeloner tilbyder TARGIT Decision Suite også et indbygget værktøj med muligheden for at specialfremstille diagrammer, rapporter og analyser og dermed undgå IT-flaskehalse.


Data Driven Organization Ebook


Data Driven Organization Ebook Ad


TARGIT bruger cookies for at give dig den bedste digitale oplevelse.
Hvis du fortsætter med at bruge vores tjenester, forudsætter det, at du godkender brugen af disse cookies. Læs mere om cookies og beskyttelse af dine personlige oplysninger her.

ok