da

Bianco får fod på forretningen med TARGIT Decision Suite

Bianco Footwear, der i dag er en del af BESTSELLER-koncernen, har siden den spæde begyndelse i 1987 haft visionen om at skabe et internationalt brand, der med inspiration fra kunst, kultur, musik, street art og undergrundsmiljøet samler alt det bedste i ét ”sidewalk”-brand. Det har siden udviklet sig til et af de mest succesrige franchisekoncepter i Nordeuropa, og i dag rummer Bianco Footwears butikker også et helt søsterunivers på nettet med tilbehør som tasker, punge, solbriller og tørklæder.

Bianco

Bruger TARGIT til at skabe indsigt
Nu er tiden kommet, hvor Bianco Footwear ønsker en større indsigt i butikkerne – dels fordi Bianco Footwear har en blanding af franchise- og egen-ejede butikker – og dels fordi konkurrencen på skomarkedet er ekstremt hård. 

Vi er nødt til at have en dybdegående forståelse af, hvad der foregår ude omkring i butikkerne, men også alt det bagvedliggende kræver indsigt. Vi bruger blandt andet TARGIT til at bygge produkterne og kollektionerne op, og det er en stor support for både indkøb og design, fordi vi derigennem bliver meget skarpere til at vurdere, hvilke produkter vi skal satse på, og hvor mange styles vi skal producere. Det er helt afgørende for os, siger Stine Kristensen, controller i Bianco Footwear. 

Bianco er en meget datadrevet forretning i det hele taget. Vi er kendt for at være enormt ”styret”, og at vi har et virkelig godt datagrundlag. Vi bruger TARGIT i stort set alle funktioner og kan fx nøje følge med i, hvad vi har solgt, og hvad vi har på lager. Der har vi ganske enkelt udviklet en lille rapport, der giver os et fuldstændig opdateret øjebliksbillede, og det betyder, at vi kan yde en god støtte til butikkerne og sørge for, at alle har de varer, de skal bruge, supplerer Tina L. Hansen, controller i Bianco Footwear. 

Øjeblikkeligt svar til kunderne
Det er Accobat, der sammen med TARGIT har været med til at designe og implementere løsningen hos Bianco, og noget af det, der er til stor hjælp i det daglige, er Biancos dybdegående indsigt i virksomhedens vareflow.  

Vi har jo kunder, der ringer til os og gerne vil vide, hvor de kan få en bestemt style i den og den farve, og så nytter det ikke noget, at vi ikke har det fulde overblik. Med TARGIT kan vi hjælpe kunderne hurtigere, og det er selvfølgelig en del af vores ambition om at levere en høj kundeservice, fortæller Tina L. Hansen.

På tværs af ledelse, drift og design
Bianco Footwear drives i det hele taget med udgangspunkt i viden og data, der løbende registreres på tværs af indkøb, produktion og salg. Brugen af TARGIT spænder lige fra de tal, som ledelsen styrer virksomheden efter, til de KPI’er og analyser, som driften har brug for i det daglige. Også designerne har imidlertid fingrene nede i TARGIT, og det betyder, at de kan gå helt ned til den mindste detalje omkring materialer, styles og farver.

Bianco
Sparer tid
Noget af det vigtigste på opfølgningssiden er, at TARGIT automatisk giver Bianco et overblik over salget i de enkelte butikker. Løsningen tager endda højde for, hvilke butikker der havde åbent på samme tid sidste år, så deres omsætning fra år til år bliver målt på et retvisende grundlag. 

Ellers skulle vi hver gang sidde og prikke butikker ud manuelt, og det sparer os naturligvis for en hel masse tid
, forklarer Stine Kristensen og uddyber:

Der er en hel masse automatik bygget ind i TARGIT, og hele kollektionen bygger på data, som vi trækker ud af løsningen. Vi kan gå ind og se performance på de enkelte varer, og vi kan se, hvilke farver der fungerer bedst. Det hele er utrolig udviklingsparat, og hvis vi spotter en mulighed eller en funktion vi gerne vil have tilføjet, er det næsten altid muligt. TARGIT er på den måde blevet en helt naturlig del af vores hverdag, slutter Stine Kristensen. 

BARC 2016


BARC report

Bianco

Bianco

Med tydelige referencer til alverdens catwalks har danske Bianco Footwear gennem snart 30 år ført den internationale high-end sko-couture ud på gader og stræder i mere end 140 butikker. Nu skal en Business Intelligence-løsning fra TARGIT være med til at sikre en langt større indsigt i driften af de enkelte butikker.

Læs mere om Bianco Footwear på www.bianco.dk