en
targit careers

Vi søger en

UX Designer (Vikariat)

Bliv en del af #teamTARGIT

Er du vores nye UX Designer?

Vi leder efter en dygtig og kvalitetsbevidst UX Designer til at styrke kvaliteten på vores produktportefølje. Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat på enten fuld tid eller deltid.

Lokation:

Aalborg, Danmark 


Om jobbet:

Vi har travlt med at højne kvaliteten på vores produkter – herunder sikre, at brugerne får den bedste oplevelse i deres daglige brug af TARGIT Decision Suite. Derfor har vi brug for en vikar for vores dygtige UX Designer, mens hun er på barsel.

Du vil få en travl hverdag i et team med masser af dygtige kolleger, der arbejder med mange forskellige applikationer på forskellige platforme. Din dagligdag vil være centreret om at forme nye features fastlagt gennem vores roadmap samt klare mindre ad hoc-opgaver i forbindelse med den daglige udvikling. 


Vi forventer, at du er en dygtig nyuddannet UX designer eller har flere års erfaring med UX-arbejde i andre virksomheder. Desuden forventes det, at du har kendskab til gængse discipliner inden for UX design – herunder mock up, prototyper, interaktionsdesign, etc. og mestre at kommunikere med mange forskellige personer i en organisation.

Dine faglige kvalifikationer:

Udover ovennævnte, forestiller vi os, at du har følgende faglige kvalifikationer:
  • Kendskab til prototype værktøjer – gerne Axure RP og/eller Adobe XD
  • Kan begå dig fagligt med engelsk som arbejdssprog
  • Erfaring med brugercenteret design principper og interaktionsdesign


Din dagligdag vil være på vores hovedkontor i Aalborg, hvor hovedparten af vores R&D-team på 20 medarbejdere er baseret. Her får du mulighed for at sparre med dygtige og særdeles erfarne kolleger, som brænder for at lave markedets bedste BI & Analytics produkt. 


Du vil samtidig blive en del af en international virksomhed, hvor du også vil have jævnlig kontakt med den resterende del af vores R&D-team i Hviderusland.


Hvem er vi?

TARGIT er en ledende udbyder af business intelligence software til et væld af forskellige brancher og virksomheder rundt om i hele verden. Nationalt tæller kundeporteføljen blandt andet Normal, Søstrene Grene og Bianco, og internationalt Monin, Goodwill Industries og Dublin Airport Authority. 


Vi er samlet set 70 ansatte fordelt på vores kontorer i Aalborg og Tampa i Florida. Derudover har vi distributører og partnere i en lang række europæiske lande og i Sydamerika. 


Vi holder ved vores skandinaviske rødder samtidig med, at vi stræber mod at skabe et dynamisk og udfordrende miljø for alle ansatte med et klart mål om altid at være et skridt foran i en verden, hvor forandring er hverdag. Vi er en fleksibel arbejdsplads, som ønsker at fremme kreativitet, fællesskab og opfindsomhed.

Ansøg nu

Skriv "Ansøgning: UX Designer (Vikariat)" i emnefeltet og send din ansøgning og CV på hr@targit.com hurtigst muligt.


Startdato: 1. oktober eller snarest derefter

For yderligere spørgsmål til stillingen kontakt Head of Development, Jakob Bak, på tlf. 96231980 eller jb@targit.com.


Vi glæder os til at høre fra dig!

We use cookies to improve your site experience, but they also provide us with information on your use of our website.
To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy. By continuing to browse the site, you are consenting to our use of cookies.

ok