en
2018-TARGIT-Pricing-Header-2500x696

Vi søger en

Junior Graphic Designer

(Studentermedhjælper)

Lokation
Aalborg, Denmark 


Timer
5-15 timer/ugentlig (Timeantallet kan variere ift. travlhed)

 

Om jobbet
TARGIT har vokseværk, og vi har derfor brug for grafisk assistance på vores marketingteam. 


Vi leder efter dig, som slet ikke kan få armene ned, når du ser en veludført kampagne, hvor det grafiske design understøtter indholdet perfekt. Dine favoritprogrammer er en del af en pakke, der starter med ”A” og slutter på ”dobe”, og du har et skarpt øje for detaljen. 


Dine arbejdsopgaver

Som Junior Graphic Designer hos TARGIT skal du være med til at vedligeholde og løbende udvikle et skarpt grafisk fundament både online og offline. Dette foregår i et tæt samarbejde med TARGITs Graphic Designer og marketingteam. Dine primære arbejdsopgaver vil indebære:

  • Produktion og vedligeholdelse af grafisk design (og evt. animationer) til kampagner, website, nyhedsbreve, e-bøger, events samt blogindlæg

  • Print af marketingmateriale til events

  • Opdatering og opsætning af websider og nyhedsbreve i vores CMS-system Sitecore

  • Marketingopgaver ad hoc


Dine kompetencer

  • Baggrund: Du er i gang med en relevant uddannelse inden for grafisk design, og har gerne erfaring med produktion af grafisk design, konceptudvikling og evt. animation.
  • Software skills: Du er digital helt ud til fingerspidserne. Du er fuldstændig hjemmevant i Adobe pakken (Photoshop/Illustrator/InDesign/Premiere Pro) og kender evt. til CMS-systemet Sitecore. 
  • Drive: Du er selvkørende med et stort drive og motivation. Du er struktureret, fokuseret på at overholde deadlines, arbejder effektivt og selvstændigt mod at nå dine mål.
  • Kommunikative skills: Du behersker skriftligt og mundtligt dansk samt engelsk.


Hvem er vi egentlig?

TARGIT er en ledende udbyder af business intelligence software til et væld af forskellige brancher og virksomheder rundt om i hele verden. Nationalt tæller kundeporteføljen blandt andet Normal, Rema 1000, Søstrene Grene og Bianco, og internationalt Monin,
Goodwill Industries og Dublin Airport. 

Hos TARGIT samler vi på skarpe og kreative mennesker, som brænder for at hjælpe virksomheder med at yde bedre ved at sikre flere datadrevne beslutninger i hele organisationen. 

Vi er samlet set 70 ansatte fordelt på vores kontorer i Aalborg og Tampa i Florida. Derudover har vi distributører og partnere i en lang række europæiske lande og i Sydamerika. 

Ansøg nu

Skriv "Junior Graphic Designer" i emnefeltet og send din ansøgning og CV til 

Marketing Manager Lotte A. Royberg på lar@targit.com. 


Ansøgninger behandles løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig :-)

We use cookies to improve your site experience, but they also provide us with information on your use of our website.
To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our Privacy Policy. By continuing to browse the site, you are consenting to our use of cookies.

ok