Job post header 1200x627 header

TARGIT Careers

Er du vores nye Software Tester?

For at sikre fortsat høj kvalitet i TARGITs produkter søger vi en engageret og kvalitetsbevidst software tester til vores udviklingsafdeling i Aalborg.

Du bliver en vigtig del af teamet, der udvikler vores Business Intelligence & Analytics platform, som anvendes af mere end 8.000 kunder.

 

Om jobbet

Vi leder efter dig, der har praktisk erfaring indenfor software-test, kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for kvalitetssikringsopgaver fra start til slut – og som på sigt kan være med til at koordinere og uddelegere testopgaver til kolleger på andre lokationer. 

TARGIT Decision Suite består af mange komponenter – fra store frontend-klienter til backend-services og databaser. Samtidig har vi en cloud-løsning med fokus på hyppigere releases via CI/CD. Kvalitetssikring er derfor et højt prioriteret område.

Du bliver en del af vores QA-team og får en central rolle i både manuel og automatiseret test, samt i den videre udvikling af vores testplatform.

 

De praktiske detaljer

Lokation: Aalborg, Danmark

Timer: Fuld tid (37 timer)

Startdato: Hurtigst muligt

 

Vi tilbyder 

Hos TARGIT kan vi give dig en arbejdsplads, hvor der er: 

  • Højt til loftet og plads til dig og dine idéer 

  • En fantastisk kombination af både kompetente og ret sjove kollegaer fra 24-65 år 

  • Og sidst, men ikke mindst, frokostordning, sodavand, frugt, nødder og bland-selv-slik ad libitum 


Hos TARGIT er trivsel og socialt samvær i fokus, og netop derfor er vi også virkelig stolte af, at størstedelen af vores medarbejdere har været hos TARGIT i mange, mange år. Vores ”ældste” jubilar har senest fejret intet mindre end 31-års jubilæum. Er du først en del af teamet, kan det være svært at give slip igen.

Med et job hos TARGIT får du

  • En central rolle i et produkt, der er forretningskritisk for vores kunder
  • Indflydelse på testprocesser og kvalitetsniveau
  • Tæt samarbejde med erfarne udviklere, QA’er og arkitekter
  • En hverdag på vores hovedkontor i Aalborg sammen med størstedelen af vores R&D-team, hvor du samtidig får kontakt med flere af vores internationale kolleger.
  • Fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde

 

Dine opgaver vil være

  • Planlægning, udarbejdelse og eksekvering af manuelle test cases ifm. nye features
  • Genskabe fejl og verificere fejlrettelser
  • Tæt samarbejde med udvikling og support omkring kunde- og produktrelaterede fejl
  • Håndtere release tests, change logs og release notes
  • Udvikling og vedligeholdelse af automatiserede tests (Python)
  • Vedligeholdelse og opsætning af testmiljøer
  • På sigt: koordinering og uddelegering af testopgaver på tværs af lokationer

 

Om dig

  • Kan kommunikere professionelt på dansk og engelsk
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Har en positiv, konstruktiv og løsningsorienteret tilgang
  • Har erfaring med software test i praksis
  • Har arbejdet med (eller har lyst til at arbejde mere med) automatiserede tests
  • Kendskab til Jira vil være et plus, men ikke en nødvendighed

Vi forventer ikke, at du kan alt – men at du tager ejerskab, arbejder struktureret og har lyst til at udvikle dig i rollen. Vi søger derfor dig, som:


Hvem er vi?

TARGIT er en ledende udbyder af Business Intelligence software til et væld af forskellige brancher og virksomheder rundt om i hele verden. Nationalt tæller kundeporteføljen blandt andet Normal, Søstrene Grene og Bianco, og internationalt Monin, Goodwill Industries og Dublin Airport Authority. 

I juni ’25 blev vi opkøbt af Forterro – en europæisk udbyder afsoftwareløsninger til det industrielle marked med fokus på at levere ERP-systemer til mellemstore virksomheder.

Vi er samlet set 88 ansatte fordelt påvores kontorer i Aalborg, USA og Belgien. Derudover har vi distributører og partnere i bl.a. Tyskland, Australien og Sydamerika.

 

Ansøg nu

Har du lyst til at være en del af vores virksomhed? Skriv "Ansøgning: Software Tester" i emnefeltet og send din ansøgning og CV til hr@targit.com hurtigst muligt.


For yderligere spørgsmål til stillingen kontakt Head of Development & Support, Jakob Bak, på tlf. 26286500 eller jb@targit.com.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Originally published February 3, 2026. Updated February 17, 2026

go_to_top_arrow