Studiemedhjælper

Alsidigt studiejob hos international softwareudbyder til dig, der læser til webudvikler, softwareingeniør eller datalog.

 

Er du på udkig efter værdifuld erfaring inden for udvikling i en global virksomhed? Hos TARGIT leder vi lige nu efter en studiemedhjælper, som kan assistere vores marketingteam til mindre web-udviklingsopgaver. 

 

Lokation 

Aalborg, Danmark 

 

Timer 

5-10 timer/ugentlig.
Opgaverne består primært i hjælp til moduludvikling /-optimering på vores hjemmeside.(Timeantallet kan variere ift.
travlhed. Der er desuden mulighed for flere timers arbejde, da andre afdelinger i huset også har behov for assistance, hvis du har interesse i dette.) 

 

Vi kan tilbyde 

Hos TARGIT kan vi give dig en arbejdsplads, hvor der er: 

  • fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde. Vi forventer ikke, at du kan arbejde i uger op til aflevering/eksamen - der vil være fuld frihed til at omplacere timer. 
  • højt til loftet 
  • plads til dig og dine idéer 
  • en fantastisk kombination af både kompetente og ret sjove kollegaer fra 24-65 år 
  • og sidst, men ikke mindst, frokostordning, sodavand, frugt og bland-selv-slik ad libitum 

Vi vil gerne se os selv som ét samlet team – ja, en stor familie. Hos TARGIT er trivsel og socialt samvær i fokus, og netop derfor er vi også virkelig stolte af, at størstedelen af vores medarbejdere har været hos TARGIT i mange, mange år. Vores ”ældste” jubilar kan fejre, intet mindre end, 30-års jubilæum i år. Er du først en del af teamet, kan det være svært at give slip igen. Vi leder efter en ny studentermedhjælper da vores nuværende er på vej til en fastansættelse hos os. 

 

Hvem er du? 

  • Baggrund: Du går på 6. eller 8. Semestersoftwareingeniør eller datalog-uddannelsen. 
  • Software skills: har erfaring med CSS, HTML og JavaScript/jQuery. Erfaring i Hubspot er en fordel, men ikke et must. Overlevering/oplæring vil finde sted. 
  • Drive: Du er hurtig til at sætte dig ind i nye emner. Du er glad for frontend og  har et godt øje for, om tingene virker, og præsenterer sig ordenligt i det færdige layout.  

 

Hvem er vi? 

TARGIT er en ledende udbyder af business intelligence software til et væld af forskellige brancher og virksomheder rundt om i hele verden.

Hos TARGIT samler vi på skarpe og kreative mennesker, som brænder for at hjælpe virksomheder med at yde bedre ved at sikre flere datadrevne beslutninger i hele organisationen.  

Vi er samlet set 70 ansatte fordelt på vores kontorer i Aalborg og Tampa, Florida. Derudover har vi distributører og partnere i en lang række europæiske lande, Australien og i Sydamerika.  

Startdato 

Hurtigst muligt 


Ansøgning
Send en motiveret ansøgning og CV til Head of Graphic Design, Sandra M. Højbjerg, smh@targit.com. Samtaler afholdes løbende. 

For yderligere spørgsmål til stillingen, kontakt Sandra på tlf. 28 34 16 77 eller smh@targit.com.

Vi glæder os til at høre fra dig 🤗